Privat forløb
Har du brug for mere ro og balance i din hverdag?
Og ønsker du at styrke både din mentale og fysiske sundhed?
Det private meditationsforløb på fire uger har til formål, at lære dig at meditere. Du vil undervejs stifte bekendtskab med forskellige former for meditation, indtil du finder den praksis, hvor det føles let at fastholde din nye vane. Målet er, at du opnår en mental sund, stærk og rolig tilstand, der gør det lettere for dig at træffe beslutninger, håndtere udfordringer og skabe overskud i din hverdag.
Forløbet kræver, at du hver dag comitter dig til at investere 12 minutter i dig selv.
Introduktion
Forløbet starter med en grundig introduktion til meditation, hvor vi taler om hvorfor du ønsker at påbegynde en meditationspraksis og hvad dit mål er med det. Vi tager udgangpunkt i det sted, du står lige nu. Du bliver klogere på meditationsformer, gavnlige effekter og understøttende forskning indenfor området. Her taler vi også om øvrige tiltag, der kan få ro på nervesystemet og hvordan du skal implementere og holde fast i din nye vane.
Lydfiler
Du får 6 guidede meditationer. Fem á 12 minutter samt en på 18 minutter.
Du vælger én dagligt og oplever, hvordan regelmæssig praksis skaber ro og balance.
Opfølgning efter 2 uger
Opfølgning for at sikre, at du får mest mulig ud af din praksis. Vi sporer os ind på, hvilken meditationsform, der virker bedst på dig og hvilke erfaringer du indtil nu har gjort dig. Vi gennemgår eventuelle udfordringer og så kommer der nye henvisninger til andre meditationsformer.
Opfølgning efter 4 uger
Opfølgning efter fire uger. Hvor vi taler om fastholdelse og vender tilbage til dit mål med meditationsforløbet. Eventuelt yderligere henvisninger til nye meditationer.
Din investering i dig selv: 3600,00 kr.
Som et tilvalg til dit meditationsforløb kan du vælge at tilføje en
kropsbehandling, der hjælper med at løsne op for spændninger og fremmer den dybe ro. Denne behandling er ikke en massage, men en blid metode, der har et formål: Ro og restitution til dit nervesystem.
Særpris i forbindelse med forløb 600,00 kr.
"Elna Bruun og hendes fire ugers meditationsforløb var en kæmpe hjælp. Det var konkret og håndgribeligt.
Hun gav mig råd om både meditation og om, hvordan jeg generelt skulle forebygge stressen i løbet af dagen. Og med sin store ro, klogskab og overskud oplevede jeg, at Elna engagerede sig i mit afstresningsprojekt i en sådan grad, at jeg fik følelsen af ikke at stå alene - sådan fik jeg afstresset kroppen, ro på vejrtrækningen og en lyst til at skabe en helt ny balance i min hverdag.
Jeg tager, uden at tøve meditationen med mig videre, nu hvor jeg arbejder igen - Jeg er blevet fan af meditation og Elna og kan på det varmeste anbefale at tage fat i hende, hvis du ønsker en bedre balance"
Ditte, 47 år